Vores vision og mission afspejler vores tro på menneskets kollektive visdom. Der er behov for et sporskifte - og det kan lade sig gøre, hvis vi vil.
Preferred by Nature (tidligere kendt som NEPCon) blev stiftet i 1994 som en del af den bevægelse, der førte til det skelsættende miljøtopmøde i Rio i 1992.
Vi har over årene gennemført mange initiativer, ofte med succes. Vi har lært, at problemer er til for at blive løst og at der er en stærk grobund for positiv forandring, men også at det kræver viljestyrke og vedholdende arbejde at skabe og fastholde forandring. Vores mindset og strategi bygger på den erfaring.
Nytænkning er nødvendig for at forhindre, at befolknkingstilvæksten medfører omfattende udpining af naturressourcerne, forurening og klimaforandringer. For at aflevere Jorden til fremtidens generationer i god stand må vi derfor udvikle nye måder at leve, købe og handle på.
Den gode nyhed er, at det kan lade sig gøre. Det er i bund og grund op til os. Derfor handler vores vision og mission mest om mennesker og de valg, vi træffer.